New Zealand 2014: april 2014

Efter en 4 dage på Hahei Beach og omegn, mente vi at det var ved at være tid til at komme lidt videre, så onsdag lettede vi anker mod Auckland, eller et sted i nærheden deraf.

Vi skulle lige have handlet ind for sidste gang, så et slag forbi en Pick´n Pack i Thames. Efter en lille frokostpause og et lille kig på en smalspors bane med smal på, tøffede vi videre mod en campingplads ved Miranda. Stille og roligt sted, som mange brugte som sidste sted før Auckland. Jeanette prøvede at forære nolge af vore madvarer som vi havde for meget af, men alle svarede at de også skulle hjem i morgen.

Stedet havde for øvrigt sin egen ”Hot Pool” med 35-38 grader varmt vand, så vi alle brugte flittigt badebukserne og lignede mest af alt en rynket rosin til sidst.

Et par dage er gået her, med ikke megen aktivitet, og ungerne har nydt den rolige tilværelse med lidt ditten og datten. William prøvede atter at fange ”gråssere” men udstyret svigtede, mente han, så vi måtte igen nøjes med bøffer på panden.

Eftermiddagen blev brugt på at få pakket rygsækkene igen, så de er klar til hjemrejse. Sidste dyp i poolen, inden den kl. 20 lukkede for (støjende) børn, og så ellers godnat Åge uden de store protester

Underligt at have brugt 6 uger, og så lige pludselig står man dér og syntes at det hele er gået alt for hurtigt.

Omvendt glæder vi os til at skulle hjem til det hjemlige og sine egne ting, sengen ikke at forglemme!

Børnene har klaret turen til UG + og slange, i forhold til at vi 5 mand har været sammen på 10 M2 i 40 dage, uden de store gnidninger og kontroverser. De få der har været er hurtigt blevet skudt i sænk af de disiplinære og uretfærdige forældre J

Alt for denne gang. Håber i har fået lidt ud af at følge med på bloggen, og tak for div. indlæg og kommentarer på vores rejse her i NZ. Det gør det lidt lettere, ikke at skulle til at fortælle historien alt for mange gange, da i jo har fået essensen af det meste af turen her.

Så er det for øvrigt også begyndt at regne, så kan vi jo lige så godt tage hjem. 5 dage med regn på 41 dage må være rigelig ;-)

Ja, og jeg tager lige 14 dage mere hernede, men det bliver en helt anden historie!

Med kærlig hilsen

Fam. Veng Schack

Guldgraverbyen Thames

Smalsporsbane med station

Alt det pakken tager helt pusten fra en

William holder mageligt øje med fælden på behørigt afstand

Dyb koncentration når der mediteres

Har i set hende der ovre, hun er da lækker..

Lektietid. Tungen lige i munden

Den stolte mor med sine dejlige børn

K.E. , Heine, og Piphans

Sidste aften på NZ....for denne gang.
24 timer og 30 min. flyvetid venter forude for Jeanette og børnene.

Vi er endnu her på Hahei Beach Holiday Resort, som ungerne er vilde med, og det er lykkedes dem de sidste 3 morgener at overtale os til at tage en dag mere.

Som sagt er vi jo ved at være mætte af indtryk, og nu det gode vejr er over os, kan vi jo lige så godt tage de sidste dage ved stranden og daske lidt rundt.

I går tog vi rygsækken på nakken og gik til Cathedral Cove. En tur på 3 timer frem og tilbage, så det var dejligt at komme ud og få gang i bentøjet igen. Ikke så meget om stedet, det kan billederne bedre beskrive.

I dag fik Jeanette overtalt mig til at tage med ud til Hot Water Beach, hvor man, når der var lavvande, kunne grave sig et hul i stranden og lægge sig derned!!

Ja tænker i sikkert, som jeg gjorde. Hvad skulle der nu være i det. Forklaring følger.

Varme kilder strømmer op af en lille kilde, ikke langt fra kysten, og laver en lille bæk af 65-70 grader dampende varmt vand.

Fidusen er at man langs denne bæk, graver et hul i sandet, hvor kold havvand strømmer op. Man laver en lille rende til bækken, og blander varmt vand i, lige akkurat så det er tilpas varmt til at det føles behageligt. Så sætter man sig ned i mudderhullet, som en anden brunstig hvalros, ligesom de ca. 100 andre langs bækken som har gjort det samme. Gad vide hvad David Edinbourugh for dem som kan huske ham (Ja, eller hvad han nu hed, når man ikke har google og ved sin side) ville have sagt, hvis han havde set disse sære individer i flok, grave huller i sandet og bagefter sætte sig i dem og mudre sig ind.

På denne strand var bølgerne lidt større, og der blev ivrigt prøvet kræfter med dem, når man nu alligevel skulle ud og svales lidt af fra de varme kilder.

Dejlig dag som vi alle nød i fulde drag.

Tilbage på campingpladsen fik mor og far lov til at tage på stranden helt alene i den sidste aftensol som blev brugt til lidt kryds & tværs og dameblade med diverse slankekure, hvor især palæo-kuren, den med masser af kød, blev skrevet bag øret. Jeanette og jeg har nemlig lavet væddemål med h.h.v. 64 og 87 kg. som mål, inden 1. oktober. Jo flere der ved det, jo lettere er det jo at komme i gang, så hermed gjort!

Imens fornøjede børnene sig med at sætte fælder til de sultne tillidsfulde gråspurve og lidt spil på div. tablets og Ipads, inden lærer Skrapsak kaldte til time med skolebøgerne.

Vi har snakket om hvor dejligt der er hernede, og det har været rigtig godt til os alle at være sammen på denne måde.

Jeanette har jo forældreorlov til 1. juli, og jeg skal først møde ind d. 14. maj, så derfor besluttede vi os for at tage en måned ekstra hernede. Det var ingen problem at ændre flybilletterne og camperen kunne sagtens forlænges med lidt flere dollars i hånden. og mon ikke børnene kan følge op på skolegangen når vi kommer hjem engang. Ludvig skal jo først starte i skole efter sommerferien, så no problemos. Vi kommer dog til at savne den nyudsprungne bøgeskov og fjorden derhjemme.

Her et lille klip fra Jeanettes dagbog, som hun insisterede på skulle med, så hermed gjort:

Jesper lavede denne dag STUNTET!!! Han kom stolt og gav mig en nøgle til en Skoda. Han mente den kunne være god til mig, for så havde jeg jo en ekstra til bilen når vi kom hjem, for nu havde han jo smidt den ene væk sidste år på skiferien. Jeg undrede mig en smule da vi har set max 5 skodaèr i dette land, og så var det da helt utroligt at lige ved siden af vores camperplads skulle have holdt en sådan, som havde tabt deres nøgle. Hhmmm. Jeg spurgte om det måske kunne være min egen nøgle som vi havde med hjemmefra, eftersom vi kørte op til banegården i Hobro. Jesper lignede et stort spørgsmålstegn, for det kunne han da slet ikke huske noget om.- Han havde haft alle rygsækkene ude for at finde de to William og Bertram skulle gå med da vi skulle handle, så han havde også haft fat i sin egen hvori min nøgle lå i toppen. Så meget heldigt han fandt ”en anden mands nøgler” som viste sig at være til vores egen bil. FLOT. Og heldigvis har jeg nu stadig en nøgle til bilen når vi ankommer til Danmark om en uges tid.!!!