søndag den 30. marts 2014

Delfinsafari - Hahei Beach

Fredag morgen skulle vi noget ganske ubehageligt igennem, nemlig at stå tidligt op. Ikke sjovt når man de sidste 5 uger har stået op, når man nu syntes nok var nok.
Nå men det gik da nogenlunde, nu vi vidste at vi skulle ud at se (efter) delfiner, og kl. 07.30 entrede vi det gode skib sammen med 12-15 andre som havde de samme forhåbninger.

Vi skulle et par timer ud fra kysten før der var gevinst med delfinerne, men da vi fandt dem, var der til gengæld rigtig mange af dem, både store og små. Hver gang en flok dukker op, vurderer skipper om det er en flok vi må ”lege” med, da man ikke ønsker at forstyrre flokke med små nyfødte delfiner, som kræver megen ro og pleje.

En fed oplevelse at se delfinerne lege rundt om båden i fuld fart, mens de springer ud af vandet, som var de flyvefisk fra Mandalay. Børnene fik lov til at sidde med fødderne ud over rækværket, og nogle var heldige at få delfinerne til at springe så højt at de lige kunne nå tæerne. Stor oplevelse at se disse akrobater lave halsbrækkende manøvrer ganske ubesværet og flere gange kiggede man ekstra godt efter hvor motor og propel sad, for det var næsten ikke til at tro at de kunne få en sådan fart på, bare ved at vrikke lidt med røveren og slå lidt med halen.
William og jeg fik muligheden for at komme i vandet, hvor man efter en udslået bom bag båden, kunne holde fast og med maske og snorkel kunne kigge under vandet, og se dem ganske tæt på, når de lavede akrobatiske øvelser.
En times tid gik vel, og da alle havde fået nok, vendte vi snuden mod land, og alle sad med et smil på læben og prøvede at fordøje indtrykkene. Stor oplevelse for alle, også dem som valgte ikke at gå i vandet med delfinerne. Samtidig var vejret perfekt med kun en svag vind og høj sol.

Vi tøffede stille og roligt videre op langs kysten, mod Coromandel halv-øen, fik handlet lidt ind og fik lidt nyttigt info på en af de mange I-sites som findes i næsten hver by.
Heroppe er det lidt sværere at finde pladser hvor man må freedom campe, men vi fandt et herligt sted i en stille bugt, nær Waihi Beach, hvor vi fik en frisk aften dukkert og lidt at spise.
For ligesom at slutte dagen af, gik vi en aftentur op på toppen af bakkerne, hvor vi nød solnedgangen og udsigten ud over bugten.

Vi blev næste dag (lørdag) enige om, at vi ikke rigtig gad noget, andet end at finde en ny strand, og for børnenes skyld, gerne på en campingplads, hvor der er strøm. Strøm gør nemlig at de kan få gang i fjernsynet og harddisken hjemmefra, så de kan se en film. Når man ser film, er det lettere at overtale far og mor om, at man så også skal have ”fredags-snoller”. Hvis faderen bliver  bestukket med 2 stykker snoller fra hver, er han ganske let overtalt, og så er det op ad bakke for moderen i hendes 1-4 favør.

På vejen op mod Hahei, undrede det os at vi på vejen så rigtig mange custom cars og andre muskel-biler. Det viste sig at vi var røget lige ind i trafikken til et Classic-Car stævne længere op ad kysten. Så ikke nok med at vi skulle ræse om kap med de forskellige Mustangs og gamle V8 flydere, så skulle alle Brian og Danny typer med armen ud af vinduet også gerne forbi denne her forbistrede camper med familie faderen ved rattet.
Skulle man skulle sætte sine penge på dem som importerer slidgummi til henholdsvis bremse- eller speeder pedaler, ved jeg godt hvor der skal investeres her i NZ! Er faktisk i tvivl om de overhovedet har bremser på deres køretøjer hernede.

Vi fandt Hahei Beach Holiday Resort, og fik en skyggefuld plads 100 m. fra vandet. resten af dagen gik på stranden med lidt badning, frisbee kast, sandslotte og hvad børnene nu ellers kunne finde på. Efter aftensmad gik vi en tur op i byen, og var først tilbage da der var mørkt.

Søndag var køleskabet ved at være tomt, og vi kunne aftenen forinden se på byens butik, at det ikke var her man kunne handle stort ind til en sulten familie.
Vi kørte derfor ned til et lille færgeleje, som kunne tage os over til en lidt større by Whitianga, dog uden camperen, da det kun var en lille passagerfærge. Hyggelig lille tur, hvor vi gik og osede lidt i de af byens butikker der nu havde åbent ,sådan en højhellig søndag.
Vi fandt byens supermarked, New World som er vores foretrukne og gav den godt med gas, nu vi kører på sidste vers. På campingpladsen var der en fin grill, så der blev købt godt med røde bøffer, ikke seje steaks og andet fraskåret elendigt kød, men dejlige, store saftige fedtmarmorerede velhængte røde bøffer, som faderen har bildt børnene ind, er livsnødvendigt hvis de skal have opbygget deres muskelmasse og være lige så stor og stærk som ham. J
Vi nåede lige et par timer på stranden inden bøfferne blev vendt på grillen og kørt ned med en flaske hvidvin i den lune sommeraften. Et ældre ægtepar spurgte høfligt hvor vi kom fra med den hersens accent, og efter svar udbrød hun ”Oh, Denmark, I loove Denmark. Straks ringer alarmklokkerne; Amerikaner, envejskommunikation, USA kan alt, alle andre er tåber osv. Nå de var nu fra Hawaii og ganske fornuftige at høre på, så det var nu ganske underholdene at høre et par af deres livshistorier. Ungerne var ganske ubemærket gledet lige så stille over i camperen og havde sat en film på, så da vi kom tilbage sad de rigtig og råhyggede sig. I morgen har de vist lovet sol....igen igen. 
Dum dum didi dej, a dum dum didi dej... I will love you monday



Fødderne helt fremme på delfin safari

De rører næsten fødderne far



Vi havde valgt en af de heldoge dage med rigtig mange delfiner

Klar til nærkontakt med de nysgerrige bæster

Stort at opleve dem så tæt på


Familien glad og tilfreds

Sikke en dag...

Endnu en vulkanø

Så har man da fred for sine brødre
så længe man sidder heroppe

Aftentur med camperen i baggrunden



Kaffepause på vejen til Hahei Beach



Aftensmad i den sene aftenstund

Bertram tæller autocampere, mens Ludvig tæller
døde possums på vejen. Nu er der kun 69.999.999 tilbage

Shoppetur til Whitianga med lilleput færgen
Ingen toldfri ombord

Så belæste de er hernede. Byens bibliotek

På vej ned til Hahei Beach....

en stille eftermiddag

Har i set William ? Næee..

Nåe jo, mener du ham her?
En svalende dukkert

Hvem sagde hvalsafari? :-)

Fuld fart og action på stranden med div. badut-spring












Mens andre tager det "lungt" med hovedet ned og fødderne oppe

Selv mutter har fået kulør

1 kommentar:

  1. Hej Jesper + familie!
    Nu smed Jeanette lige et link til jeres rejseblog, og så måtte jeg jo ind og læse det hele. Det lyder som en fantastisk tur, I har, og det er da helt vildt, så meget I ser og oplever. God fornøjelse med de sidste dage af turen!
    Mange hilsner fra Anne H.

    SvarSlet