Så blev det mutter fit`s tur til at komme til tasterne. Jesper er nede med sygdom. Øv
Vi endte med at overnatte hos Foster og hans kone til søndag morgen. Til trods for at vi havde booket os ind på campingplads, kunne vi ikke få os til at sige nej til det venlige tilbud. Ungerne var ikke meget for det til at starte med, men det hjalp lidt da vi fik koden til internettet og ubegrænset adgang!!!
Sjovt var det at opleve disse ufattelige gæstfrie mennesker, som åbnede hele deres hjem for alle os fem. Vi blev beværtet med hjemmelavede lækkerier, hvor alt næsten var egen avl. Hellere spise et får der har et navn, og ved det har haft et godt liv var devisen fra Foster.
Da vi havde taget afsked med Foster og hans kone( som ingen af os kan huske navnet på pinligt!) var Jesper blevet blevet dårlig , så Jeg måtte i gang med venstre bane kørsel AARGGHHHH
Nej det gik ok, men jeg håber alligevel han snart er frisk igen!!!
Turen gik mod Te Anau hvor vi stak stikket i og hvilede ud. Ungerne og jeg tog i biffen for at se en film om Fjordland. Smuk, smukkere smukkest. Ungerne synes ikke det var så fantastisk på filmen, og forstod ikke helt hvorfor man siger, det er det smukkeste sted på jorden. Så vi var i syv sind, om vi skulle bruge ugebudgettet på en guidet tur derud. Da vi langt om længe havde bestemt os ti, at det skulle de nu engang ”Tvangsindlægges” til at se var klokken blevet 22.00. Receptionen der kunne booke for os var lukket, nettet var så langsomt at det ikke kunne hente siderne med de store billeder. Gode råd var dyrer i sidste time….. Jeg fandt telefon nummeret til booking bureauet og sørme om ikke der var hul igennem i den anden ende. En flink dame fik det ordnet så vi kunne komme afsted. Og med forbehold mht. Jesper som var i tvivl om han var klar til det grundet feber.
Mandag morgen var det så afgang – og uden Jesper, som stadig er feberramt.
Ungerne og jeg drog afsted med bus mod Milford Sound. En tur gennem varieret landskab, og med ligeså varieret vejr. Vi havde sol, gråvejr, regnvejr og sågar snevejr. Vores chauffør, en middelaldrende herre var god til at fortælle om de forskellige highlights på turen. De mange søer, film locations fra Hobitten, vandfald og track´s er bare nogle af de ting. Endelig langt om længe var vi ved fjorden. Hoppede ombord på båden, som skulle sejle os ud for at se verdens 8. Vidunder. Og hvilket syn, det er helt ubekriveligt. Jeg vil lade billederne tale deres sprog. Det er ikke nemt at gengive, hvor fantastik og spektakulert der er, med mindre man som nogle der sikkert følger med på bloggen, har været og set det. Vi vendte rundt da vi kom til enden af fjorden, lige inden man når ud i Det Tasmanske Hav. Sejler man gerade aus ser man ikke land før man rammer USA. Og ikke fordi vi ikke gerne vil derover, var det nu meget fint han vendte rundt. Vi blev sat af ved et undervandsobservatorium, hvor vi kunne komme helt tæt på dyrelivet under overfladen.
Vel hjemme igen var Jesper en smule bedre, ikke 100% men mon ikke en god nats søvn kan gøre det af med de sidste rester. Det skulle jo hest ikke gå sådan, at han ikke kan komme med ud at lege de næste dage når turen går over mod Queenstown, vel sagtens verdens vildeste legeplads.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar