New Zealand 2014: Queenstown

Så er fatter tilbage fra de døde, og vi kører igen med140% på kedlerne, som man siger på off-shore sprog: De kan få 10% hver dag.

Som alle (især mænd) ved, har en mande-influenza jo samme smertetærskel som en fødsel, dog uden strækmærker og nedsunken livmoder, så kvinder, lad være med at pive, vi ved nøjagtig hvordan i har det J

Vi forlod Te Anau og satte kursen mod pendanten til St. Tropez, nemlig Queenstown, med forhåbning om at vi gled i med tapetet i vores skovmands outfit sammen med de unge, de smukke og de rige.

Det gjorde vi nu ikke, men vi havde et par sjove timer med downhill gokart, hvor man tog en gondolbane til toppen, hvorefter man kunne køre nedad, i eget tempo. Her så man hvem der var den fødte Nicki Lauda (Husk at se filmen Rush), og hvem der ikke var.

Der blev også tilbudt flere bungee-jumps, men vi nøjedes bare med at kigge på, som jo er adrenalin kick nok for en lille forsigtig fyr.

Sjovt var det, og vi forlod den kaotiske by hvor en P-plads var noget man skulle være lidt kvik til at få.

3 kvarter senere kørte vi ind i den totale modsætning til Queenstown, nemlig den søvnige gamle guldgraver by Arrowtown. En sød lille by, hvor tempoet var gearet ned i Schack-tempo.

En lille gå-tur rundt i byen hvor vi fik buret 3 uartige drenge inde i byens gamle fængsel. Ikke lutter lagkage at være på kost dengang. Vi sluttede besøget af med en pizza på en af byens fortovs restauranter, inden vi hankede op og kørte mod Wanaka. Solen var nu igen kommet frem, og det hjælper jo altid på både humør og kvaliteten af billederne, selv om det modsatte også er fascinerende. Det er jo ingen grund til at gentage sig selv, men det er altså flot at køre rundt hernede, men Jeanette mente altså at dagen i dag var en af de flotteste køreture (indtil videre) pga. det omskiftelige landskab, og det er nok ikke helt løgn.

Dejlig lille campingplads udenfor Wanaka, med udsigt over bjergene. Drengene var ellevilde da de fik øje på en trampolin, som straks blev erobret. Et par mindre børn stod og så forundret på drengenes brug af trampolinen, som de jo er vant til hjemmefra, men de kunne jo heller ikke læse ”øv-forbudt” skiltet med at der bl.a. kun måtte være én ad gangen derpå.

Nå skidt, de fik brændt noget krudt af, og efter en gang lektielæsning og dagbog, skarpt overvåget og nøjsomt checket af fru Skrappesen, var der rimelig hurtigt ro på køjerne.

Ps en Mac fan må MEGET gerne give et fif til resizing af billeder, da det tager den halve nat at uploade originalbilleder. Har prøvet adskellige apps uden held. Mange tak (Og ingen kommentarer vedr. forholdet Schack vs Mac) :-)