Heldigvis er flyene ikke længere samme standard som busserne ved Døstrup Turistfart. Nej det var skam med individuel "intertaintment-system" på hver stoleryg, så drengene var ellevilde, og fik kværnet en del film og spillet til hovederne var ved at falde af.
Ved ankomst til Christchurch stod vi ud i 31 grader, nogle grader mere end både Dubai og Bangkok, så den lange tur var pludselig forsvundet som dug for solen
Efter en god nats søvn, hvor flertallet vågnede kl. 04. lokal tid, da det indre ur stadig ikke var indstillet til NZ tid.
Vi tog en taxi ud til hvor vi skulle hente camperen, hvor vi fik en kort gennemgang af vognen og dens udstyr. Det var noget der passede William med alle detaljerne og hvad den kunne.
Turen til indkøbscentret var hurtigt overstået, og efter VISA-kortet var flået, tog vi videre mod Akaroa, 1,5 times kørsel fra Christchurch.
Vi havde fået at vide at de kørte rimelig stærkt hernede, og det passer!! På de 80 km. til Akaroa, hvor vi syntes der blev kørt godt til, køretøjets størrelse i betragtning, blev vi overhalet af adskillige biler, og turistbusser, som havde lidt mere travlt end vi havde. Utroligt at der ikke sker mere, efter som de alle hernede kører i den forkerte side af vejen :-)
Campingpladsen ligger smukt på en bjergskråning med udsigt ud over Akaroa-bugten. Desværre regnede det en del da vi kom. Hen ad aften klarede det op på 5 min. og solen bagede ned fra en skyfri himmel. Herligt. Et kvarter senere stod det ned i stænger igen. Det er ikke helt lyv når de siger at vejet er meget omskifteligt. Efter en pose pølser på grillen, fik vi smidt ungerne på køjen, og så op med benene. Godnat-bajeren havde vi glemt at købe, men det sker ikke næste gang.
Vi giver et pip igen inden længe.
Mobilos til os er +64(0)223134789
Transfer i Dubai |
På trapperne til 1. overnatning i Christchurch |
På vej til Akaroa i tordenvejr |
Hjemmelig hygge i camperen |
Udsigt fra campingpladsen |
En skam dem på krydstogsskibet ikke kan nyde udsigten |
....som Jeanette kan :-) |
Hej dernede - det ser sgu lækkert ud. Godt at se i kom sikkert frem, ingen AlQuida flykapringer eller andet skidt i vejen for en fed tur. Glæder os til at se mere fra jer. Ha´ en rigtig fed tur. Hilsen Boldrup med hele 10 grader på + skalaen sidt i februar - vildt!
SvarSlet