Efter en kold 1. nat i
camperen, vågnede vi op til en skyfri himmel med flot solopgang over bjergene.
Denne gang kunne flertallet strække den til kl. 06, så mon ikke vi inden længe
kan komme op på ”ferie-mode” så vi kan få bugt med natteroderiet.
Vi kørte en tur ned på havnen
i Akaroa, som har fransk islæt, og gik en tur gennem byen og nød det dejlige
vejr med udsigt over bugten.
Turen tilbage over bjergene i
Banks Peninsula som er et gammelt vulkan krater, var endnu mere betagende end
dagen før, da solen nu gav landskabet dybde og karakteristik.
Efterhånden får man styr på
alpekørslen op og ned af bjergene, i den ”gale side”, farten er dog ikke kommet
på højde med de lokale endnu ( Og kommer det nok heller aldrig)
Turen gennem det flade
lavland til Rakaia var præget af store landbrugs arealer, hvor får og køer
afgræsser. Fårene bliver færre og færre, mens de i stedet får flere køer,
(Muh-køer) som er mere rentable for bønderne.
Efter at have passeret NZ’s
længste bro over floden Rakaia River, fandt vi en stille campingplads, hvor vi
fik fundet camping stolene frem.
Meningen var at gå en tur ned
til floden, men ungerne bærer stadig præg af de er trætte og havde bare lyst
til at slå stængerne op. En tur i pool’en blev det dog til inden lektierne og
aftensmaden kaldte.
Lige nu er der
”fredags-hygge” foran fjerneren med Happy Feet 2, og mutter fit har fundet
strikketøjet frem. Jow jow der er hygge i det lille hjem.
Rådjer åver
Ingen kommentarer:
Send en kommentar