New Zealand 2014

lørdag den 22. marts 2014

Lake Taupo og omegn

Fra morgenen tog vi lige forbi marinaen lidt uden for byen, da vi havde hørt det var ok at overnatte der. Mens vi stod ved broen, kom en ældre mand forbi i hans jolle, og spurgte om drengene ikke ville have en tur. Inden han nåede at fortryde stod de 3 drenge nede i båden, og fik deres egen lille cruise rundt ved havnen. Han viste dem lige 3 havørreder han havde fanget om morgenen. Fine fisk og flinke mand.

Dagens mission var at gå en af de mange vandreture som er i området nationalparken Tongariro. Den mest kendte af dem alle, er Tongariro Alpine Crossing, som fører en gennem det flotteste landskab, som ofte er blevet brugt i scenerne til Ringenes Herre. Scenerne til ”Mount Doom” og ”Plains of Gorgoroth” er taget her. Prøv Google billeder, så kan i få en fornemmelse af det. Desværre er den 19 km. lang og i besværligt terræn. Så lige til den lange side med en 5 årig knægt på slæb, selv om han er en sej knægt.

Nå, vi tog vores egen lille mission 5 km. rundt om en sø. Ganske fornøjeligt og en venlig frivillig ”fældepasser” viste os hvordan man tømte fælder for bl.a. rotter.

New Zealand har jo haft et meget balanceret økosystem, da den jo er totalt isoleret fra andre smittekilder. Desværre kom europærene forbi og læssede alverdens utøj af, hvoraf mange af dem kunne smæske sig i øens fauna, uden nogen form for fjender. Den største økologiske katastrofe er uden tvivl Possums, som er en mellemting af en rotte og et forvokset egern. Egentlig importeret som et jagtbart pelsdyr da den har en fremragende pels. Man fredede dem i starten for at de skulle komme til fode, men for sent fandt man ud af katastrofen. De æder alt på deres vej. Al bundvegetation og blade på træer, (40.000 tons hver nat), plyndrer alle fuglereder og småfugle, samt spreder sygdomme og fortrænger øens andre dyr.

Man har et estimeret antal på 70 millioner, og man flyver nu rundt og smider giften 1080 ud for at holde bestanden nede. Derud over har alle nationalparker fælder som bliver tilset dagligt, enten af frivillige, eller de betaler jægere i de mere ufremkommelige egne.

At de så også har indført Himalayan Thar, Gemse, Kronvildt og meget andet jagtbart ædelvildt er jo en helt anden sag, som måske kan komme mig til gode om et par uger J

Nå, vi kom rundt om søen og drengene fik brændt lidt krudt af. Inden vi kørte tilbage til havnen fik vi lige fiskelicens til Tongaria floden og Lake Taupo, som kræver specielt fisketegn.

Hyggelig lille sted, hvor mange andre campere også havde fundet frem til.

Området omkring Turangi er med megen vulkansk aktivitet, så det skulle vi da lige se nærmere på. Vi valgte at skulle ”bestige” den største af de tre vulkaner som ligger ved siden af hinanden. Lis Sørensen var ikke med, men vi kan heller ikke danse, som Phil Collins siger.

Den største vulkan Mt. Ruapehu knejser med sine knap 2800 m højt op, og bliver flittigt brugt som skiområde om vinteren. Vi fik camperen helt op til liftområdet, men desværre var stolelifterne lukkede, da der blæste for meget på toppen. Vi gik i stedet en fin tur op ad bjerget og ungerne kravlede lystigt rundt og lavede badut-spring fra sten til sten.

Vi havde om morgenen kørt forbi nogle termiske pools, og da vi kunne alle trænge til at få kroppen i blød, tog vi en dukkert i det 38-40 grader varme vand. Dejligt afslappende og for varmt til de store fysiske udskejelser.

Udenfor løb den klareste bæk, fyldt af ørreder i alle størrelser. En afstikker af Tongariro floden hvor ørrederne tog op og gydede, så ingen fiskeri her til stor ærgrelse for Ludvig som jo så gerne ville fange en fisk.

Efter en hurtig handel, gik turen videre nordpå mod Taupo som ligger i toppen af Lake Taupo. Nogle kilometer inden selve byen, fandt vi i det sidste dagslys en fin plads at overnatte på 10 meter fra søen. Hurtig aftensmad og en halv time med fiskestangen inden sengetid for børnene. Godnat-bajeren og kaffen blev nydt med fødderne oppe og udsigt til solnedgang over søen. Top-Dollar

Efter en kold morgen, hvor Ludvig for øvrigt fangede sin føste ørred, for lille desværre, tog vi ind til Taupo for at se lidt på de forskellige aktiviteter. Vi ramte dagen hvor landets unge farmere havde distrikts konkurrencer i Young Farmers Contest, som blev udspillet i byens park i solskin, lidt som dyrskue blandet op med lidt gejl.

En tur på byens bibliotek blev der også tid til, inden vi tog ud og så Bungee jump og Huka Falls, hvor der fosser 200.000 liter vand ud i sekundet, nok ti at fylde 5 OL bassiner på ét minut.

Huka Falls er meget besøgt, og det kunne til tider være svært at få svunget kameraet rundt mellem alle de skæv-øjede som ikke skyer nogle midler for at komme forrest til gelænderet. En oplæsning af Emma Gad ville gøre godt på deres usympatiske attitude når de kommer væltende ud af busserne, flagrer rundt med armene og klikker løs på deres Nikon J

For ligesom at afslutte Taupo tog vi til Craters of the Moon, som var en vandretur rundt i et område med termisk aktivitet. Det røg og boblede bogstaveligt op af hullerne i jorden og lugtede fælt af svovl. Vi måtte selvsagt ikke komme helt tæt på, men vi fik da fornemmelsen af hvad der foregik.

Mætte af oplevelser forlod vi byen og fandt et fint sted, igen lige ned til søen. Drengene fik begravet en død kanin, sunket en energi-drik flaske med kastanjer, fisket i søen og erobret strandens legestativ, helt uden hjælp !

Morgenstund på campingplads

Uventet sejltur med Ludvig ved rattet

Der går ikke røg af en brand uden ild....

Familien Schack på skovtur

Planken ud

Morgenhygge på køjen

Mens de andre to er i fuld gang med cornflakes'ene

Udsigt fra camperen

Mt. Ruapehu klar til at bestige

Hvis lifterne er lukkede, kan vi da selv skubbe dem i gang

Bertram på afveje

Skyerne ligger lavt, eller så er bjerget bare højt..ca. 2800 m

Goldt og øde, men alligevel plads til et par hårdføre planter

Badut-spring

Pause

Vel nede igen og skyerne næsten forsvundet

Aftenfiskeri ved Lake Taupo

Bertram nøjes med et par pinde

Ludvig bruger det sidste aftenslys

Heldet kommer til den ihærdige, og det ham vel undt

Udsigt fra Huka Falls

200.000 liter vand i sec. !!

Den store udregning er i gang

I røg og damp på The crater of Moon

Svovlen svider lidt i næsen

onsdag den 19. marts 2014

Nordøen - Wellington - Lake Taupo

Så er vi tilbage, og ganske kort, så skuffede Lusi fælt, nu vi endelig havde muligheden for at opleve en rigtig tropisk orkan. Men hun kunne til gengæld levere en del vand. Faktisk regnede det kraftigt næsten et helt døgn, så vi valgte at blive endnu en nat nær Nelson, hvor der rigtigt blev gået til makronerne med lektierne.

Mandag morgen var vejret atter fint, og vi checkede ud. Vi havde jo bestilt færge hjemmefra til torsdag d. 20, men var ligesom klar til at komme videre, så vi ringede til færgeselskabet, som kunne finde en tid til os samme dag, altså d. 16. med check-in kl. 13.00, det hele ganske frit og kvit.

Tiden var lidt knap iflg. GPS’en, så vi tog en snørklet smutvej langs med Queen Charlotte sound. Igen en flot tur med masser af stop til at forevige turen med kamera.

Færgeturen over Cook Strædet på 3,5 time var ikke meget anderledes end en tur over sundet derhjemme, dog ikke noget med hurtigfærger her.

Vi valgte at sidde i familieloungen, hvor der var lidt underholdning til børn, bl.a. en storskærm hvor Mickeys Klubhus kørte for fuld musik. Man havde så valgt at sætte en fladskærm mere op, ca 4 m. Fra den anden, men her viste man så National Geografic så de voksne også kunne føle sig underholdt. Her diskede de op med kavalkaden af programmer med flykatastrofer. Man kan jo selvsagt sige, hvad der fangede børnenes opmærksomhed mest, så igen skulle vi finde de pædagogiske evner frem, og forklare de ængstelige børn, at flyvning altså er en af de mest sikre transportmåder man har, selv om der i ny og næ dratter en maskine ned.

Vi anløb Wellington, som er New Zealands hovedstad med godt 43.000 indbyggere, i lidt gråt og trist vejr, men stadig dejligt lunt med 15-17 grader.

Det var blevet lidt sent, så vi fandt den 1. Og bedste campingplads for natten, eller dvs. En parkeringsplads hvor man kunne sætte strøm til sin camper. Ganske ucharmerende, men funktionel, når man kun skulle have adgang til et varmt bad og toilet.

Som vi så ofte har erfaret, er storbyer bare ikke os, så vi besluttede hurtigt at komme væk, og ud hvor der var lidt luft. Dog skulle vi lige se byens nationalmuseum Te Papa, som bare var gigantisk. Der var noget for alle aldre og for en gang skyld, skulle drengene efter højlydte protester, trækkes ud af museet inden vi sidst på dagen i tæt trafik, fik kæmpet os ud af de 3-sporede motorveje.

Efter et par timers kørsel nordpå, var vi alle trætte, og kørte nogle kilometer ud af nogle små landeveje, hvor vi fandt et sted for natten.

Landskabet havde nu ændret karakter, hvor man på sydøen, næsten altid kunne se bjerge og vildnis, var landskabet mere fladt og trivielt med lange lige veje. Man var jo nærmest blevet forvænt med sydøen som en stor kulisse, hvor man ad den ene scenic route efter den anden, følte sig et med landskabet.

Her på nordøen, er der så lidt mere civiliseret, flere byer og flere mennesker, men bjergene er nu skiftet ud med bløde bakker, som ikke er så rå og utæmmede som sydøens bjerge.

Vi vågnede igen op til dejligt vejr, og vi havde bestemt at vi her på nordøen, ikke ville køre så meget, men koncentrere os om de områder med megen aktivitet. Det at køre gennem flotte landskaber, er for voksne og chaufføren især fantastisk, men for børn som samtidigt sidder omme bagved, og har begrænset udsyn, er det altså ikke noget særligt. Så lad være med at køre lange omveje, blot for at opleve landskabet, hvis i har børn med, de ser ikke så nuanceret på det som voksne gør, og lad være med at ærgre sig over at de hellere vil sidde med en Ipad, end at sidde og glo ud af vinduet J

Målet var at komme op omkring Lake Taupo, og Roturua, og være der for en tid, så Transitten fik lidt ”øre” af de lige veje. Dog har vi på camperen en speedlimit på 90 km/t og på de fleste veje hernede må man køre 100, og det udnytter de fuldt ud, også hvis det er en fuldt læsset MACK med hænger. Heldigvis er det ofte muligt at holde ind, og lade horden komme forbi, så der er fred for en stund igen.

Nå, vi tog en afstikker mod Gravity Canyon, som kunne byde på adrenalin kick i form af Bungee-jump, Flying Fox, og kæmpe gynge fra en bro.

Vejret var jo fint, og vi skulle jo egentlig bare se lidt på andre prøve deres mod imod afgrundens rand.

Desværre var der ikke andre tilskuere end os, så inden længe havde de prakket en Flying fox tur på William og Jesper. Bertram og Ludvig var for lille, da man skulle være min. 10 år. Jeanette var der ingen grund til at overtale!

Efter at have skrevet under på alverdens frasigelser af ansvar gik vi mod toppen.

Denne hed ”Extreme Flying Fox” og ikke uden grund da den var 1,1 km. Lang og havde en topfart på 160 km/t som er verdens hurtigste af slagsen. Egentlig er en kæmpe svævebane hvor man bliver spændt på en stor talje med hovedet forrest og to ved siden af hinanden

Fed oplevelse at suse ud over kløften og føle hvordan det er at være Superman for 30 sec.

Bare rolig den kommer på Youtube når vi kommer hjem J

Som vi nærmede os Lake Taupo, ændrede landskabet ændrede sig nu igen. Bl.a. kørte vi igennem 63.000 Ha militært område, som lidt kan sammenlignes med de åbne klitlandskaber ved vestkysten derhjemme, så langt øjet rækker.

Sent på eftermiddagen, ankom vi til Turangi, hvor vi igen fik god vejledning på byens informations center. Området er et sandt orgie af aktiviteter, og det kan til tider være svært at vælge ud, hvad man skal bruge tiden fornuftigt til.

Ikke langt derfra, fandt vi en campingplads ned til søen, hvor vi efter aftensmad gik en dejlig aftentur langs med lystbåde havnen, som bagefter udløste retten til at spise 2 liter is.

Ja, så er det i morgen 4 uger siden vi forlod Danmark, og ”kun” to uger tilbage. Ikke meget vi har hørt drengene pive over hjemvé , til trods for nomadelivet i en camper.